Turneringer

Den Løbende turnering :

Når man har tilmeldt sig får man tilsendt en kode og et login hvor man selv skal taste sin score ind, senest tirsdag morgen.

Der tildeles  point som i Formel 1. 1pl = 25, 2pl = 18, 3pl = 15, 4pl = 12, 5pl = 10, 6pl = 8, 7pl = 6, 8pl = 4, 9pl = 2 og 10pl = 1  Alle tirsdagmatcher er tællende.

Den løbende turnering er delt op i en a, b, c  og en eliterække.

  • Eliterækken er for spillere med handicap +8 til 10,0 E rækken spiller fra gul tee.
  • A-Rækken er for spillere med handicap  mellem 10 og 15,0 . A-Rækken spiller fra gul tee.
  • B-Rækken er for spillere med handicap mellem 15,1 og 20,0 . B-Rækken spiller fra gul tee.
  • C-Rækken er for spillere med handicap 20,1 til  56 og der over. C-Rækken spiller fra gul.
  • Man bliver i den rækker man starter ud med, hele året.

“”HUSK AT BESTILLE MAD INDEN I TEER UD””

Resultater for den løbende turnering kan ses her: Order of Merit


Eclectic

I markerer på scorekortet hvilke huller i vil have låst med et “E” ud for hullet. Med låst menes der at hullet ikke senere kan ændres til et bedre resultat. Eclectic kan kun registreres ved 18 hullers runder.

Resultater for eclectic’en kan ses her: Eclectic rangliste


Den årlige hulspilsturnering

Hulspilsturneringen spilles i puljer med 4 i hver – det vil sige alle får minimum 3 kampe. Fra hver pulje går 1’eren og 2’eren videre. 1’eren møder 2’eren, og 2’eren møder 1’eren fra en anden pulje i knockout kampe. Vinderen af en knockout kamp, går videre til næste runde, og møder en anden vinder fra en knockout kamp. Dette fortsætter indtil der er fundet en samlet vinder.

  • Alle spiller fra gul tee.
  • Hulspilskampe må GERNE spilles på herredagen (tirsdage), men du kan IKKE spille herredag samtidig! Du må dog gerne spille herredag formiddag og hulspil eftermiddag, men IKKE omvendt, da du ikke må prøvespille før en tællende turnering (herredag).
  • Der spiller med 5/6 handicap (Handicap = antal tildelte slag på banen).

Eksempel:
Spiller A har 9 slag på banen
Spiller B har 22 slag på banen
Spiller A: 9 / 6 = 1,5 | 1,5 * 5 = 7,5 (handicap rundes altid ned)
Spiller B: 22 / 6 = 3,6 | 3,6 * 5 = 18

Herefter minusser vi højeste handicap med laveste (18 – 7 = 11) – dette vil sige at spiller B har extra slag på de 11 sværeste huller.

Den spiller med lavest handicap har altså ingen extra slag, og spiller derfor fra “scratch”

OBS: Er matchen A/S efter 18 huller, deles kampen.